TANDBLEGNING

Med en tandblegning får du mulighed for pænere tænder og et smukkere smil.
Misfarvning af tænder kan skyldes mange ting. Det kan være aflejring på tandoverfladen af farvestoffer fra mad og drikkevarer som kaffe, te og rødvin. Det kan være brug af tobak. Og visse former for medicin kan også give misfarvninger.


I første omgang er det vigtigt med en god tandrensning, herefter kan vi i fællesskab vurdere om en tandblegning er nødvendig.
Misfarvningen kan også være forårsaget af en død nerve i tanden, en defekt emaljestruktur som følge af arvelige sygdomme eller slet og ret alderdom.

Det er ikke alle tilstande/misfarvninger der kan bleges væk, og det er derfor nødvendigt med en god dialog omkring blegning.
Efter en blegning af tænderne, kommer der langsomt misfarvning på tænderne igen, og man skal derfor være opmærksom på at det kan blive nødvendigt at blege tænderne igen efter et stykke tid. Det er ikke alle tænder der er kan bleges, og i sjældne tilfælde har blegningen ingen effekt.

Der er i dag mange forskellige muligheder for at blege tænderne. Vi anbefaler, at tandblegning kun sker efter samråd med en tandlæge, tandplejer eller vores veluddannede klinikassistenter. Kontakt os for en konsultation, hvor du kan høre mere om mulighederne for tandblegning.